Få 5% ekstra opsparing til dit barn

Børneopsparing få ekstra 5%

Langt de fleste forældre vil gerne give deres barn en god start på livet og opretter en børneopsparing i banken som pt. giver ca. 2,5% i rente om året. Dette er faktisk et lavt afkast, især hvis man sammenligner med det globale aktiemarked, der i gennemsnit har givet et afkast på 7-8 % om året. Derfor skal der ikke meget hovedregning til at indse, at det vil være en bedre form for opsparing. Desuden er den er ikke bundet op på beløbsgrænser, som ved en normal børneopsparing, hvor man maksimalt kan indskyde kr. 6.000 om året (totalt kr. 72.000).

Dog skal man være opmærksom på hvorledes man investere pengene, da der vil være en fordel i at gøre brug af barnets frikort. Det kan kun anvendes til værdipapirer, der betragtes som kapitalindkomst af Skat. I 2024 har personer under 18 år et personfradrag på kr. 49.700. Det betyder at hvis der for eksempel er et afkast på 8 %, så skal barnet have værdipapirer for kr. 621.250 før grænsen på fradraget nås. Jeg tænker det det trods alt er de færreste børn som har den slags opsparing.


Opret et investeringsdepot

Du vil nok så spørge omkring hvorledes man får oprettet et investeringsdepot for barnet og hvorledes man skal udvælge værdipapirer som er kapitalbeskattet. Her skal man vælge investeringsfonde eller ETF’er, der IKKE er på positivlisten fra Skattestyrelsen. Denne liste angiver de investeringsselskaber der er beskattet som aktieindkomst, hvilket barnet ikke får fradrag for.

Jeg vil desuden anbefale, at man får oprettet depotet til sit barn hos en investeringsbank. Det kan fx. være Nordnet som også kan vejlede omkring hvilke investeringsfonde der er kapitalbeskattet. Herved undgår man også bankgebyrer og ved benyttelse af månedsopsparing, kan det endda være gratis at købe værdipapirerne. Nordnet har udarbejdet en fin guide til hvorledes man kan oprette et depot til sit barn og benytte deres platform til “børneopsparing”.

Hvis du ønsker yderligere sparring omkring hvorledes du bedst opspare penge til dit barn eller har behov for økonomisk sparring. Så er du altid velkommen til at booke mig.

Verified by MonsterInsights